Vi er altid på udkig efter nye kollegaer med mod på at give topklasse gæsteoplevelser, der drømmer om at blive en del af en arbejdsplads, der prioriterer fællesskab og samarbejde.
Hos os er der muligheder året rundt – vi har faste stillinger, sæsonjobs og deltidsansættelser til både daglige helte og friske afløsere. Uanset om du leder efter en fast stilling, et sommerjob eller et job i dit sabbatår, har vi måske noget, der matcher dine ønsker.
Finder du ikke det du søger modtager vi rigtig gerne uopfordrede ansøgninger fra nye, passionerede kollegaer, der har lyst til at blive en del af vores fantastiske team!
Se aktuelle jobs og start din karriere hos os lige her!
Hvidbjerg Strand Feriepark er Danmarks eneste 6-stjernede campingplads, med ca. 700 pladser til campingvogne, telte, autocampere og ca. 150 hytter, villaer og hotelværelser til udlejning. Vi har åbent året rundt og er et af Danmarks største feriecentre – og den største på vestkysten. Vores gæster har adgang til både legeland, trampolincenter, badeland, wellness og fitness.
Vi har brug for medarbejdere til at tjekke gæster ind og ud, betjene gæster i købmand, ishus, grillbar, sikre den gode leg i Play City, den sikre badeoplevelse i badeland og wellness, hjælpe med events som WesternNights, Poolparty, ansigtmaling, fodbold og fiskekonkurrencer, sørge for rene servicebygninger, administration og vedligehold.
Vejers Strand Camping er Danmarks måske hyggeligste campingplads - lige ved Vesterhavet, med ca. 500 pladser til vans, autocampere, telte og campingvogne og 5 Beach Cabins. Her har vi åbent fra medio marts til ultimo oktober. Campingpladsen ligger i den rå og uspolerede natur på kanten af Vesterhavet og har skønne, topmoderne faciliteter.
I Vejers har vi brug for medarbejdere til at tjekke gæster ind og ud, betjene gæster i købmand, ishus, grillbar, sørge for rene servicebygninger og vedligehold.
Skagen Sydstrand Camping har ca. 700 campingpladser og 9 hytter. Her har vi åbent fra medio marts til medio oktober. Campingpladsen ligger på kanten af Kattegat - tæt ved vandet, tæt på Skagen og de mange skønne attraktioner på toppen af Danmark. Vores gæster har adgang til moderne faciliteter midt i naturen.
I Skagen har vi har brug for medarbejdere til at tjekke gæster ind og ud, betjene gæster i købmand, ishus, grillbar, sørge for rene servicebygninger og vedligehold.