Sæsonmedarbejdere søges til Hvidbjerg Strand Feriepark - sæson 2026
Bliv en del af et fantastisk team
Er du smilende og klar til at skabe 6-stjernede oplevelser?
Er du serviceminded, energisk, og har du lyst til at arbejde i en sjov og livlig atmosfære? Så er det måske dig, vi leder efter!
Velkommen til Hvidbjerg Strand Feriepark - Her får du chancen for at levere oplevelser i verdensklasse
Vi søger sæsonmedarbejdere til vores skønne Feriepark i Blåvand og til vores campingplads i Vejers.
Ingen dage er ens. Man bliver en del af en arbejdsplads fyldt med energi, grin og glade gæster.
Du kan forvente varierende arbejdsopgaver
– fra gæsteservice, ekspedition, madlavning til aktiviteter, events og praktisk hjælp – så det er vigtigt, at du trives med at tage fat og springe til, hvor der er brug for dig. Vores Feriepark og camping indeholder Butik, Grill, Legeland, Badeland, Reception, Wellness, Kurbad og Rengøring mm.
Vores motto er: "En ferie kan ikke gøres om."
Derfor gør vi os umage – hver eneste dag – for at skabe uforglemmelige ferieminder.
Vi tror på, at den bedste service skabes i fællesskab, og vi lægger vægt på ansvarlighed, hjælpsomhed og ikke mindst: arbejdsglæde! – Det skal være sjovt at gå på arbejde. 😊
Hvem er du?
Uanset om du:
Blot søger nyt arbejde, holder sabbatår og er klar på fuldtidsjob over sommeren, søger et studiejob med faste weekender og ferier eller har lyst til at arbejde på helligdage og i sommerferien… - så er der plads til dig hos os!
Vi ved, at fleksibilitet er vigtigt – og vi forsøger så vidt muligt at tage hensyn til studie og andre planer. Her er både plads til dig, der vil arbejde meget, og til dig, der kun kan nogle dage i ny og næ.
Vi forestiller os, at du:
- Har et positivt og imødekommende væsen – og gerne et smil på læben
- Trives med mange forskellige type opgaver og en travl hverdag
- Er fleksibel, pålidelig og en holdspiller helt ind i sjælen
- Taler dansk, tysk eller engelsk – og måske et fjerde sprog?
Hvad tilbyder vi?
- En spændende og varieret arbejdsdag i et stærkt og inkluderende team
- Et sommerjob fyldt med fællesskab, humør og masser af gode oplevelser
- Mulighed for overnatning i ferieparken under ansættelsen (efter aftale)
- En hverdag, hvor du får lov til at gøre en forskel – for både gæster og kolleger
Praktisk information
Arbejdstiderne kan variere. og omfatte både dag-, aften- og weekendvagter – afhængigt af sæson og behov.
Ansøg nu
Send din ansøgning I DAG – vent ikke til i morgen